Persondata information

Forældreforventninger

Hvad der er normal praksis i folkeskolen, og hvad der er unormalt eller anderledes, kan ikke besvares som et isoleret spørgsmål, fordi det ofte knytter an til en kultur, til en særlig måde at gøre ting på.

I Danmark er det normalt at få julegaver den 24. december om aftenen, mens man i England først får julegaver den 25. december om morgenen. Måske kan eksemplet virke søgt, men det er taget med for at illustrere, at normalitet er et kulturelt bundet begreb.

Normalitet, i forhold til folkeskolen, bliver let et spørgsmål om, hvorvidt dette eller hint er normalt, men igen kommer det an på, hvad man sammenligner med, og hvilken selvforståelse, man har som individ. Det er ikke en god ide, at bruge normalitet til en bedømmelse eller en diskussion af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert i folkeskolen. Hvis forældre spørger: 'Kan det være rigtigt at mit barn ikke lærer at læse, for børn i folkeskolen lærer normalt at læse?', vil nogle få svaret: 'Ja, det kan godt være rigtigt', men det er jo ikke det samme som man ikke skal prøve.

I forhold til vores forståelse af normal skolepraksis er det vigtigt, at vi tager udgangspunkt i barnet og dets forudsætninger, fremfor vores "forældreforventninger" da disse kan være meget forskellige. Nogle forældre møder skolesystemet med en forventning om, at barnet med den rette undervisning kan komme videre og være næsten "normalt". Andre møder skolesystemet med opfattelsen af, at det alligevel ikke nytter at undervise, for hvad kan barnet lære - begge holdningspoler er farlige, men omvendt er de meget forståelige.

Når forældre og skole sammen begynder at forme skolegangen, undervisningsplaner og individuelle elevplaner, skal skolens praksis:

  • Ikke stå i modsætning til at sikre støtte til barnet
  • Ikke stå i modsætning til at sikre tilpassede løsninger
  • Ikke stå i modsætning til barnets udviklingspotentiale, selv om dette ikke er fuldt afdækket.